# Opgradering af AD Connect til v3

## Send os jeres nuværende indstillinger.
Send en kopi af den nuværende appsettings.json fra installationsmappen (typisk C:\Program Files\Digital Identity\AD Connect\) til os, før I går i gang. Vi skal især bruge værdierne under ActiveDirectorySettings (UserBaseDN, GetSubstituteOuName, RootGroup, AlwaysRandomizePassword). De indstillinger ligger ikke længere i klienten, så vi konfigurerer dem hos os i stedet.

## Stop servicen.
Stop AD Connect-servicen i Windows Services.

## Kør installeren.
Kør den nye installer. Jeres eksisterende appsettings.json bliver ikke overskrevet. Der kommer i stedet en ny fil, appsettings.json.template, i installationsmappen.

## Udfyld den nye konfiguration.
Åbn appsettings.json.template og udfyld:
     - WebSocketSettings.Cvr: samme værdi som før
     - WebSocketSettings.WebSocketKey: samme værdi som før
     - WebSocketSettings.WebSocketUrl: lad standardværdien wss://ad-connect3.internal-dns.dk/ws stå
     - WebSocketSettings.Domain: ADM for det administrative domæne, SCHOOL for skoledomænet
     - GeneralSettings.UseLDAPS og GeneralSettings.IgnoredDcPrefix: samme værdier som før (de lå tidligere under ActiveDirectorySettings)
     - GeneralSettings.AllowAccountDeletion: lad den stå på false, medmindre andet er aftalt med os

## Erstat den gamle fil.
Omdøb eller slet den gamle appsettings.json, og omdøb derefter appsettings.json.template til appsettings.json.

## Start servicen.
Start AD Connect-servicen igen og giv os besked, så vi kan kontrollere, at forbindelsen virker.
